I boligforeningen, Stakhaven, i Valby var der enighed om, at man skulle have en ny legeplads. Kravet var, at der skulle være så meget legeværdi for pengene, og derudover var det en stor drøm at få en svævebane.
Vores konsulent fik, i samarbejde med vores landskabsarkitekt, tegnet en legeplads med legeredskaber fra Flora-serien fra Lappset. Flora-serien har et brunt og eventyrligt udseende som fremmer legeværdien. I Stakhaven er der monteret et 5 meter højt tårn, vipper, sandkasse, legehus, gynger, svævebane og trampoliner. Her kan beboernes børn i forskellige aldre, alle have det sjovt på legepladsen.
Hvad siger kunden selv?
Hvorfor valgte I Maxplay, som udbyder?
Vi havde inviteret 4 firmaer til at præsentere deres bud på en legeplads. Vores gårdmand var med og det var vigtigt, for han var med i legepladsudvalget. Jeres konsulent var helt klart den, som hørte mest efter. Han fremlagde noget der mindede mest om det vi ville have, og han opfyldte alle de ting vi ønskede – for han havde virkelig hørt efter! Og der er jo skabt noget for både de store og små – for alle aldre.
Hvad synes I om den færdige legeplads, og lever den op til jeres forventninger?
Legepladsen lægger jo op til, at det skal være den bedste legeplads. Der er aldrig set så mange børn på legepladsen før – de har virkelig taget den legeplads til sig, det er fantastisk at se. Forældrene er også meget mere på legepladsen. Både ved bænkene, men også på legeelementerne – voksne kan jo også spille bordtennis. Det har samlet alle generationer og de er alle blevet begejstret for legepladsen. Det er et godt produkt.
Hvad var jeres ønske til en legeplads, og hvad synes I om produkterne?
Inden vi startede hele projektet, forhørte jeg mig hos børnene i Andelsforeningen. Og svævebanen var et stort ønske fra børnene – det er også den der er rift om i dag. Svævebanen er det bedste af det hele for de lidt større børn. Derudover skulle der være noget til de små. Og den der babygynge er fantastisk. Vi er allerede i gang med at finde flere penge til en til gynge, for den er der altså rift om. Derudover er trampolinen noget, som alle bruger. Alle produkterne er vi glade for.
Er I tilfredse med resultatet?
Legepladsen fungerer bedre, end hvad vi havde drømt om.
– Lissi Nielsen, Næstformand