Eksperter i legepladser til vuggestuer
Vi er eksperter i legepladser til vuggestuer, børnehaver og skoler. Gennem vores mange års erfaring ved vi, at legepladser er mere end bare leg – de er rammerne for udvikling, læring og fællesskaber.
Herunder finder I svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om vores legepladser.
Hvad skal en legeplads til en vuggestue indeholde?
En vuggestuelegeplads skal passe til børn fra ca. 1 til 3 år. Legeområdet skal derfor have alderssvarende redskaber, der understøtter både leg og motorisk udvikling.
Det kan for eksempel være lave rutsjebaner, hvor de mindste kan øve sig i at kravle op og glide ned, små klatreelementer med brede trin til at styrke balancen og vippedyr, der giver plads til masser af bevægelse.
Derudover er det også en god idé med legehuse, hvor børnene kan kaste sig over fantasifulde lege og finde små pauser fra de mere aktive områder.
Hvilke materialer er bedst til små børn?
Små børn er typisk usikre på benene, og det betyder, at de er mere tilbøjelige til at snuble eller falde. Bløde faldunderlag som gummi eller græs mindsker risikoen for skader.
Hvordan kan en vuggestuelegeplads stimulere børns motoriske udvikling?
En god legeplads til vuggestuer opfordrer til leg i børnenes eget tempo. Små klatreområder, balancebaner og vippe-elementer hjælper med at udvikle motorik og koordination, samtidig med at de skaber nysgerrighed og lyst til at udforske omgivelserne.
Hvad koster en legeplads til en vuggestue?
Prisen på en legeplads afhænger af størrelse, materialevalg og udstyr. Vi laver løsninger i forskellige prisklasser, så det er muligt at skabe en god legeplads med både små og store budgetter. Vi tilbyder MaxFinansiering – en fleksibel afbetalingsordning, hvor I kun betaler 10% af beløbet ved bestilling, mens resten af betalingen sker i månedlige rater.
Hvordan vedligeholder man en legeplads i vuggestuer?
For at sikre, at legepladsen forbliver sikker og funktionel, anbefaler vi regelmæssige tjek. Det dækker blandt andet: efterspænding af bolte og skruer, så alt sidder fast samt inspektion og udskiftning af beskadigede dele. Har legepladsen træelementer anbefaler vi også løbende overfladebehandling.
Hvordan kan en legeplads understøtte sansemotorik og tidlig læring?
Vi anbefaler, at vuggestuer vælger elementer, der gør det muligt for børnene at føle, mærke og udforske forskellige overflader og materialer på legepladsen. For eksempel giver sand, vand og naturmaterialer børnene mulighed for at udvikle deres sanser gennem leg.
Hvor meget plads skal der være på en vuggestuelegeplads?
Der er ikke et fast arealkrav for legepladser til vuggestuer. Selv små arealer kan give store legeoplevelser, hvis de er indrettet rigtigt. En kompakt legeplads med velvalgte elementer kan tilbyde masser af leg, bevægelse og læring.
Hvordan sikrer man, at legepladsen også giver plads til ro og fordybelse?
Ved at skabe små, afskærmede områder kan legepladsen give børnene mulighed for at trække sig tilbage. Små kroge og huler kan være med til at skabe trygge rum til pauser og fordybelse.
Hvad skal I tage stilling til, når I vælger legeplads til vuggestuen?
Når I planlægger en ny legeplads til vuggestuen, er det vigtigt at tage højde for både plads, budget og børnenes behov. Vi anbefaler, at I først og fremmest overvejer følgende:
- Størrelse: Hvor meget plads har I til rådighed? En stor legeplads giver mulighed for at opdele i zoner til aktiv og rolig leg, mens mindre arealer kræver, at I tænker i multifunktionelle løsninger.
- Budget: Hvad er jeres økonomiske rammer, og hvordan kan I få mest muligt ud af dem? Vi tager gerne et møde med jer for at gøre jer klogere på jeres muligheder.
- Elementer: Hvilke legeredskaber passer til vuggestuebørns udvikling og interesser? Gynger, rutsjebaner og sandkasser er gode til fysisk aktivitet, mens legehuse og lignende opholdsområder lægger op til mere rolig leg og fordybelse.
Hvor længe holder en legeplads i en vuggestue?
Vi bruger generelt robuste materialer, der kræver minimal vedligeholdelse, så legepladsen forbliver i god stand i mange år. Typisk har vores legepladser en levetid på over 20 år.