Børnehuset Hurlumhej
I Børnehuset Hurlumhej var det på høje tide at få renoveret udeområdet, så børnene kunne få nogle gode legeredskaber til at fordybe sig i og lege på. Hurlumhej ønskede meget legeværdi for pengene. Derfor indtænkte vi børnehusets store jord-terrænbakke ind som et af legeområderne. Vi lavede en træterrasse nederst ved bakken med trin hele vejen op til toppen af bakken, hvor vi fik placeret en lang rørrutsjebane.
For at den nye legeplads skal holde så længe som muligt, sørgede vi for at indtænke genbrugsmateriale i sandkassen i form af kompositsveller i jorden, med egesveller øverst, som holder i mange år og ikke går i forrådnelse. Det giver både et holdbart og flot udseende. Vi benyttede også et tomt stykke asfalt til at lave en lille landsby med asfaltmalet cykelbane.
Institutionen ønskede elementer i naturtræ, og derfor valgte vi at placere et stort sørøverskib i naturtræ med mast, piratflag osv. Det giver høj legeværdi til børnene, som kan drømme og lege sørøver, pirater, fangeleg eller jorden er giftig. Derudover fik børnehuset ny sandkasse med legehuse, to trampoliner, stort gyngestativ med fuglerede og et skræddersyet legetårn.
Projektdetaljer
KUNDE – Børnehuset Hurlumhej
PROJEKTTYPE – Noles, Lappset
PROJEKTANSVARLIG – Tobias Rose Jørgensen
Udfyld nedenstående, så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.
Haster det, så kontakt os på