Gnejsen – Bornholms største aktivitetspark
Bornholms Kommune besluttede at skabe en aktivitetspark i Aakirkeby, som skulle samle børn og voksne fra nær og fjern på Bornholm. Området hedder nu Gnejsen og er nu samlingssted for flere brugergrupper, da der både er ældrefitness, alm fitness, legeplads, hæng-ud områder, biodiversitets projekter.
Det er dermed blevet Bornholms største legeplads og aktivitetspark. Parken er flerfunktionel med beplantning, der tager højde for biodiversitet, idet man både kan finde bærbuske, blomsterblandinger og palisader rundt om blomsterbedene hvor der stadig er bark på, så der er gode gemmesteder og grobund for bænkebidere og andre insekter.
Til dette projekt har borgerne i byen været inddraget i et stort omfang, så deres ønsker til aktivitetsparken også blev indfriet. Idéen med aktivitetsparken er også at tiltrækker nye borgere til Aakirkeby, da den ofte bliver brugt som gennemkørsels by.
På legepladsen valgte borgerne blandt andet, at der skulle være en social femkantsgynge, så man kan gynge i rundkreds. Derudover er der svævebane, store klatrenet, hvor børnene virkelig kan boltre sig på, balancebane, karruseller, hængekøjer, trampoliner, legehuse og meget mere.
Indvielsen af Gnejsen var en stor attraktion, hvor folk fra alle afkroge af Bornholm kom for at se Bornholmergarden spille musik. Borgmester Jacob Trøst indviede pladsen med klip af rød snor, bobler, slikposer mm. Tv2 dukkede også op og du kan se klippet her:
Projektdetaljer
KUNDE – Bornholms Regionskommune
PROJEKTTYPE – Legeplads fra Noles, Cemer og Lappset
PROJEKTANSVARLIG – Tobias
Udfyld nedenstående, så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.
Haster det, så kontakt os på